mar 09 2012

Test of OSRAM LED-pære

OSRAM Parathom LED og 60 W glødepære ved siden af hinanden

Jeg har i længe overvejet at investere i en LED-pærer for miljøets og pengepungens skyld, men er ligeså længe blevet holdt tilbage af den meget svingende kvalitet gående fra middel god til elendig. Efter lang tids søgen på nettet, blev konklusionen at pt. kun Philips eller OSRAM umiddelbart er i stand til at levere en kvalitetsmæssig i orden erstatning for en almindelig 60 W glødepære. Valget faldt på OSRAM LED Parathom Pro 12 W købt til 312 kr. fra led lampen laden igennem Amazon.com’s tyske hjemmeside. Pæren var cirka hundrede kroner billigere end Philips’ tilsvarende pære.

2012_osram_60_w_bulb_parathom_led

Efter en uges tid modtog jeg pæren, hvorefter den straks blev installeret. Lyset syntes i starten relativt kunstig, lidt i stil med en sparepære, men dette skyldes formentligt primært det kraftigere lys end fra glødepæren. LED-pæren afgiver generelt mere lys nedad og skråt ud til siden end den almindelige glødepære, som det tydeligt fremgår af ovenstående billede. Faktisk giver LED-pæren næsten tre gange så meget lys på bordet i forhold til en 60 W glødepære. Til ovenstående benyttelse i køkkenet giver pæren et kraftigere og bedre afgrænset lys end glødepæren. I forhold til sparepærer af den bedste kvalitet, giver denne OSRAM LED-pære et absolut bedre lys og afgiver fuld styrke med det samme uden tidsforsinkelse i tænding. OSRAM angiver at pæren endvidere kan bruges med en lysdæmper, hvilket dog ikke er afprøvet. Eneste større ulemper er at pæren er ret tung (181 gram) og som øverste billede angiver – en del større end almindelige glødepærer, hvilket begrænser pærens brugbarhed, fx passer pæren sandsynligvis ikke i en PH-lampe.

For en god ordens skyld blev lysstyrken på bordet målt med et Elma 1335 digitalt luxmeter og kameraet brugte samme indstillinger til begge billeder – 1/50 lukketid, blænde 2.8 og samme hvidbalance.

Pære Levetid Lysstrøm Udgifter Afledt partikeludledning [1], 25.000 timers drift

timer lumen DKK (211 øre/kW) SO2 (g) NOx (g) Kviksølv (mg) Procentvis andel
OSRAM LED Parathom Pro 12 W 25.000 650 945 44 172 1,4 20%
OSRAM glødepære 60 W 1.000 710 3.415 222 861 7,0 100%

Udfra ovenstående tabel ses at ved at skifte en 60 W glødepære ud med den testede OSRAM LED-pære, vil man over hele LED-pærens levetid kunne nedsætte sin partikeludledning med næsten et kg SO2, NOx og kviksølv. I tilgift indeholder LED-pærer heller ikke kviksølv, som normale sparepærer gør, og der kan spares ca. 100 kroner for hver 1000 brændetimer på elregningen, hvilket så absolut også er værd at tage med.

Pæren har indfriet forventningerne; den giver en relativt varmt lys og bedre lys end gængse sparepærer. Til brug som rumbelysning er pæren fin, men jeg ville nok ikke vælge den til arbejdsbordet, hvor en halogenpære stadig er at foretrække pga. de bedre farveegenskaber.

Kilder

[1] Udregnet på basis af udledningen fra DONG’s centrale kraftværker i 2007 og 25.000 brændetimer; http://www.partikelforurening.dk/wp-content/2009-udledninger-fra-dongs-centrale-kraeftvaerker.pdf

Én kommentar indtil videre

jan 27 2012

Bedre biler til Danmarks ministre, tak!

En af de årligt tilbagevendende nyheder er opgørelsen over hvor meget Danmarks ministres ministerbiler sviner. Fokuset er som altid desværre kun på klimapåvirkningen, primært gående på hvor langt bilerne kører på literen. Klimapåvirkningen i form af hvor meget bilerne udleder af kuldioxid er selvfølgelig også vigtig, men en helt overset størrelse i debatten er bilernes udledning af sundhedsskadelige partikler.

Hvis billedet ser ringe ud for udledningen af kuldioxid, så ser det strakt værre ud hvad angår partikeludledningen. Af de 23 ministerbiler er 21 af dem dieselbiler, dvs. biler der udleder markant større mængder partikler end benzinbiler. I nederste tabel er det kun de to sidste biler, nemlig Mercedes-Benz S400 L Hybrid og VW Phaeton, der er benzinbiler.

Det er da netop også Mercedes-Benz S400 L Hybrid, der har den laveste partikeludledning med et ADAC udledningstal på 45. ADAC’s udledningstal går fra nul til halvtreds, hvor halvtreds angiver den laveste partikeludledning. VW Phaeton er desværre ikke blevet testet af ADAC. Til sammenligning er der medtaget en Lexus CT 200h Automatik som referencebil, der ligesom S400′eren er en benzinhybridbil. S400′eren befordrer i øvrigt Danmarks miljøminister.

Eftersom det må formodes at regeringens ministre fortrinsvis bruger deres ministrebiler til småturer rundt i København, hvor specielt dieselbilernes partikeludledning har en meget sundhedsskadelig effekt, vil vi fra Partikelforurening.dk gerne opfordre til at ministrene indtænker deres direkte miljøpåvirkning på gadeplan, og indkøber effektive benzin-, benzinhybrid- eller elbiler ved næste bilskift.

Biltype [1, 2] Årgang Antal ADAC km/l ADAC partikler ADAC testbil
Audi A6 2.0 TDI 2012 2 18,6 44 Audi A6 Avant 2.0 TDI
Audi A8 3.0 TDI Quattro 2009 2 11,5 38 Audi A8 3.0 TDI quattro tiptronic, 2009
Audi A8 3.0 TDI Quattro 2011 4 14,2 43 Audi A8 3.0 TDI quattro tiptronic
Audi A8 L 2008 1 - - -
Audi A8 TDI Quattro 2008 1 - - -
BMW 520 D 2008 1 16,2 36 BMW 520d, 2008
BMW 520 D 2012 3 18,7 40 BMW 520d touring, 2011
BMW 730 D 2009 1 12,4 42 BMW 730d Automatic, 2008
BMW 730 Ld 2009 4 12,4 42 BMW 730d Automatic, 2008
Mercedes-Benz S320 L CDI 2008 2 11,8 41 Mercedes S 320 CDI 7G-Tronic, 2006
Mercedes-Benz S400 L Hybrid 2010 1 10,8 45 Mercedes S 400 HYBRID 7G-Tronic Sport, 2009
VW Phaeton V8 4.2 2006 1 - - -
Reference bil 1
23
22,4 50 Lexus CT 200h Automatik, 2011

Kilder

[1] Allgemeiner Deutscher Automobil-Club (ADAC), EcoTest, http://www.adac.de/infotestrat/tests/eco-test/default.aspx, hentet den 24.01.2012

[2] DR; Se listen: Her er de ministerbiler der sviner mest, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/01/23/074302.htm hentet den 26.01.2012

Ingen kommentarer

aug 19 2011

DSB vedrørende partikelfiltre på IC3

Den 11. juli 2011 sendte jeg DSB følgende spørgsmål; Siden 1996 har De Svenske Statsbaner haft CRT-partikelfiltrer på deres Y2-tog, der er den svenske version af IC3. Så vidt jeg forstår har DSB aldrig haft partikelfiltre installeret på DSB’s IC3-tog. Hvorfor har DSB fravalgt disse filtre og bør DSB ikke installere disse på alle bestående IC3-tog? Sådanne filtre vil formentligt også forbedre luftkvaliteten på Nørreport Station.

DSB svarede igen den 19. august 2011 og er gengivet herunder:

Det er rigtigt, at den svenske version af IC3 kaldet Y2 er udstyret med partikelfiltre. Årsagen til det var, at Y2 togene skulle køre helt ind til Stockholm Banegård. Da DSB i 1980’erne bestilt IC3 togene var der ikke så meget fokus på partikler fra dieselmotorer, som der er i dag og derfor blev der ikke monteret partikelfiltre på IC3 togene. DSB har for et par år siden udskiftet samtlige dieselmotorer i IC3 togene med nye dieselmotorer, der opfylder Euro 3 normen. Det har givet en væsentlig reduktion af partikelemission fra IC3 togene.

Luftkvaliteten på Nørreport Station er ikke tilfredsstillende og derfor bliver stationen de næste år moderniseret og får et nyt mere effektivt ventilationssystem, som vil forbedre luftkvaliteten på perronen. IC3 togenes bidrag til luftkvaliteten på Nørreport Station fylder dog ikke meget, set i forhold til det bidrag, som ME dieselokomotiverne giver.
Den dag ME lokomotiverne er væk, så vil togene på Nørreport Station være en blanding af el-tog og IC3 tog med Euro 3 norm dieselmotorer og luftkvaliteten vil være væsentlig bedre.

Med venlig hilsen

Mette Frederiksen
DSB Kundeservice
Postboks 3400
900 København C.
kundehenv@dsb.dk

Ingen kommentarer

Next »