Ugeavisen Esbjerg har den 8. juni 2011 bragt følgende artikel med den vildledende overskrift: “Luften i Esbjerg er for ren”.

Artiklen baserer sig på en rapport lavet af Rambøll for Esbjerg Kommune og jævnfør artiklen fremgår det at “Den gode nyhed er, at vi ikke har steder i Esbjerg, der er så luftforurenede, at det er nødvendigt at indføre en zone kun med sivetrafik og biler med partikelfiltre på…”, mens rapporten direkte anbefaler at:

På basis af de udførte målinger vurderes det, at der grundlag for Esbjerg Kommune for at henvende sig til Miljøstyrelsen for at få afklaret muligheder og vilkår for en permanent målestation i Esbjerg by.[1]

Rapporten gengiver netop enkeltstående målinger, hvor der har været markante overskridelser af PM10-partikler og det i afstande op til 200 meter fra den formodede forureningskilde (større vej),[2] men ligeledes diskuteres det endvidere i rapporten at yderligere målinger er nødvendige for at kunne indføre en såkaldt miljøzone:

Hvis der skulle være sundhedsmæssige perspektiver i forbindelse med indførelse af miljøzone i Esbjerg by, skal kommunen anmode Miljøministeren om tilladelse hertil, jf. § 15 a, stk. 1 i Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Grundlaget for en sådan anmodning er, at grænseværdierne for partikelforurening skal være overskredet. Til påvisning om grænseværdierne er overholdte eller overskredne, er det som udgangspunkt nødvendigt at have et vidensgrundlag om partikelforureningen på samme niveau som det benyttes i landsmåleprogrammer, som DMU står for. Dette kan opnås, hvis der bliver etableret en målestation i Esbjerg.[1]

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har ikke selv lavet målinger siden 2002 og agter ikke at opstille en målestation i Esbjerg, selvom Esbjerg Kommune på baggrund af nye 2010-målinger fra Rambøll har henvendt sig til Danmarks Miljøundersøgelser om opsætning af en sådan. Formanden for Plan & Miljøudvalget, John Snedker, har derfor intet grundlag, til at udtale at der ikke er brug for nogen miljøzone. Formanden burde i stedet lade offentligheden forstå, at eftersom luftforureningsproblemet i Esbjerg er ukendt, kan Esbjerg Kommune ikke indføre en miljøzone på baggrund af den nuværende lovgivning.

Kilder

[1] Partikler i udeluft fra trafikken, Rambøll september 2010, http://www.esbjergkommune.dk/Admin/Public/Download.aspx?File=Files%2fFiler%2fPolitik%2fPolitiske+udvalg%2fPlan+og+Milj%c3%b8%2fReferater+2010%2f2010.12.21%2fSag+14+bilag+1.pdf

[2] Notat, Rambøll 24.11.2010, http://www.esbjergkommune.dk/Admin/Public/Download.aspx?File=Files%2fFiler%2fPolitik%2fPolitiske+udvalg%2fPlan+og+Milj%c3%b8%2fReferater+2010%2f2010.12.21%2fSag+14+bilag+2.pdf

Den tyske pendant til FDM, ADAC, udfører løbende miljøtest af forskellige nye biler. Foruden udledning af CO2 bliver der målt på udledningen af forskelllige andre gasser og partikler såsom carbonmonooxid, kulbrinter, NOx og ikke mindst den deciderede partikeludledning.

ADAC bruger en skala hvor et højere tal angiver en lavere udledning af skadelige stoffer deriblandt skadelige partikler. Den højste værdi givet fra ADAC er 50, hvilket dermed angiver den til dato øvre grænse. I nedenstående tabel ses en sammenligning af fire forskellige bilfabrikanters biler. Fælles for alle biler er, at de er udstyret med en motor på 1,6 liter både for benzin- og dieseludgaven. Alle dieselbilerne er udstyret med partikelfiltre.

Tabellen viser, at selvom dieselbilerne er udstyret med den nyeste teknologi til reduktion af den sundhedsskadelige partikeludledning, så er benzinbiler stadig i gennemsnit 6 point eller 15 % bedre end dieselbilerne jævnfør ADAC’s miljøtest. ADAC har ikke offentliggjort de konkrete udledningstal, og derfor kan det ikke gennemskues hvad 6 point i praksis bliver til i absolutte tal.

Eftersom andelen af dieselbiler har været kraftigt stigende de seneste år, har det derfor ligeledes medført en større udledning af sundhedsskadelige partikler. Det er derfor at væsentlig betydning at denne udvikling analyseres, for derved evt. at regulere udviklingen så den ikke forværrer folkesundheden.[2, 3]

Kilder

[1] Allgemeiner Deutscher Automobil-Club (ADAC), EcoTest, http://www.adac.de/infotestrat/tests/eco-test/default.aspx, hentet den 15.09.2010

[2] Data for nye biler 2007, Færselsstyrelsen; http://www.bilviden.dk/sw101290.asp, hentet den 26.09.2010

[3] Dieselbiler giver problemer med NO2 i byerne, Danmarks Miljøundersøgelser; http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2007/10/dieselbiler/, hentet den 26.09.2010

Partikelforurening.dk idriftsatte i Marts 2009 en beregningscomputer til at støtte projektet The Clean Energy Project. Til dato har computeren bidraget med 209 processordage og 692 beregningspakker til projektet, som den 28. juni 2010 gik videre i anden fase.[1]

Til orientering består computeren af følgende dele:

• CPU: Intel Core 2 Quad Q8300 – 2,50 GHz
• Bundkort: Biostar GF7100-M7 (med LAN og graffikkort indbygget)
• RAM: 2 stk. DDR2-800, 1024 MB Samsung
• Kabinet: Miditower LinkWorld med 350 W strømforsyning
• Operativsystem: Linux (Ubuntu)

Computeren har ingen harddisk installeret og booter og afvikler derfor operativsystemet direkte fra en USB-pen. BOINC eller World Community Grid-klienten kører automatisk ved opstart hvilket overflødiggør skærm, tastur og mus. Computeren kan fjernstyres via Real VNC Viewer 4.[2] Til de teknisk interesseret så har systemet følgende kapacitet jævnfør BOINC-klientens egen måling (hastighedstest):

Sat 28 Feb 2009 07:00:23 PM MSK|| Number of CPUs: 4
Sat 28 Feb 2009 07:00:23 PM MSK|| 2356 floating point MIPS (Whetstone) per CPU
Sat 28 Feb 2009 07:00:23 PM MSK|| 6618 integer MIPS (Dhrystone) per CPU

Kilder

[1] Launch of The Clean Energy Project – Phase 2; http://www.worldcommunitygrid.org/about_us/viewNewsArticle.do?articleId=134 , hentet den 21.08.2010

[2] VNC® Viewer Free Edition 4.1 for Windows; http://www.realvnc.com/products/free/4.1/winvncviewer.html