For nyligt skiftede jeg luftfilteret til motoren på min Volvo C30 (modelår 2008), som tydeligt viste den store mængde sod og anden partikelforurning vi omgiver os med i bybilledet. På ovenstående billede ses forskellen på det nye (venstre) og det gamle luftfilter. Hvor langt filteret nøjagtigt har kørt, ved jeg ikke, men 20.000 km er helt sikkert. Vi skal huske på at det skidt, der sætter sig i filteret, er det samme skidt vi indånder.

For nogle dage siden skiftede jeg mit kabinefilter på min Volvo C30 (benzin). På ovenstående billede ses indluftssiden af filteret som var blevet godt stoppet til af sort støv, pollen og os – hvilket resulterede i at ventilationsanlægget kun kunne køre ved ca. halvdelen af kapaciteten af hvad det er i stand til med et nyt filter.

Hvor mange kilometer filteret har kørt, ved jeg desværre ikke, kun at det primært har kørt i Tula-regionen 170 km fra Moskva.

En ElectroLAZ 20 trolleybus i regulær drift i Kiev, Ukraine.

Hvis vi ser bort fra Duo-bus forsøgene i København i 1993, har der i Danmark ikke kørt trolleybusser siden 1971 da man ændrede de sidste trolleybus-linier til dieseldrift.[2] Set ud fra et perspektiv om at nedbringe den samlede partikelforurening og helt fjerne den direkte partikeludledning i byzoner, kan det være fornuftigt at genoverveje idriftsættelse af trolleybuslinier i Danmark.

Mens trolleybussystemer for lang tid siden er blevet nedlagt i Danmark, har man i stedet udbygget trolleybusnettene i andre land især i Østeuropa.[3] I vores nabolande Norge og Sverige kører trolleybusser i henholdvis Bergen og Landskrona. Systemet i Landskrona er specielt interessant af flere grunde, heriblandt at systemet er relativ nyidriftsat i 2003 og under lignende vejrmæssige forhold som man vil kunne finde i Danmark.[1]

Buslinien som er blevet elektriciferet i Landskrona er 3 km lang og bliver betjent af 3 Solaris/Ganz Trollino 12 trolleybusser. I forhold til dieseldrift har dette betydet følgende reduktioner i 2004:

– 1.300 kg NOx
– 21,3 kg partiker
– 219.000 kg CO2

I en sammenligning mellem en Euro 3 dieselbus og en 18 m lang trolleybus drevet på strøm produceret i et miks af 45 % kul, 45 % naturgas og 10 % ikke-fossilt brændstof, er reduktionen af partikelemissionen fundet til 98 % per kilometer. Endvidere er der opnået en reduktion af NO_x og SO₂ med henholdsvis 93 % og 57 % per kilometer.[4]

Det er vigtigt at notere sig at den resterende forurening flyttes fra nærmiljøet og ud til kraftværkerne samt det faktum at des større andelen af el som bliver produceret af vedvarende energi des større bliver reduktionen af de sundshedsskadelige emissioner.

Trolleybusser står derfor som et seriøst alternativ til dieselbusser og bør tages i betragtning i den fremtidige infrastruktur i Danmark.

Kilder

[1] Trolleybus Landskrona, The world’s smallest trolleybus “system”, P. G. Andersson, Trivector, Lund, Swedden 20.04.2006, hentet den http://www.trolleymotion.com/common/files/uitp/Anderson_Landskrona.pdf

[2] Danske Museer Online, hentet den 26.12.2008, http://www.dmol.dk/billede_info.asp?genst_id=25240

[3] List of trolleybus systems, hentet den 26.12.2008, http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_trolleybus_systems

[4] Electric Tbus Group; Trolleybuses and the environment – the twin problems of air pollution and sustainability, hentet den 12.05.2009, http://www.tbus.org.uk/article.htm