Archive for the 'Kulkraft' Category

Mar 28 2009

Sluk lyset Danmark

Sluk lyset Danmark

Som mange nok allerede er bekendt med løber arrangementet “Sluk lyset Danmark” af stablen i aften mellem kl. 20.30 og 21.30 hvor man opfordres til at slukke lyset.  Naturligvis bakker Partikelforurening.dk også om op dette forslag og sender hermed opfordringen videre om ikke kun at slukke lyset, men også alt unødvendigt udstyr man typisk har stående tændt på standby i hjemmet.

En stor del af Danmark’s elproduktion kommer fra brændselsfyrede kraftværker som udover at udlede store mængder CO2 også udleder andre sundshedsskadelige udledninger. DONG Energy er Danmarks største leverandør af el og varme og firmaets 10 centrale kraftværker står for mere end 80 % af firmaets samlede el- og varmeproduktion.[1] Det primære brændsel i disse kraftværker er kul, gas og halm, hvilket blandt andet medfører følgnede gennemsnitlige udledninger per kWh energi produceret:[2]

Støv 0,015 g/kWh
SO2 0,148 g/kWh
NOx 0,574 g/kWh
Kviksølv 0,004 mg/kWh
Bly 0,003 mg/kWh
Cadmium 0,240 µg/kWh

Groft sagt vil det sige at for hver gang vi slukker en pære under Sluk lyset Danmark kampagnen vil vi reducere vores mængde af sundhedsskadelige stoffer som smides ud gennem skorstenen på DONG Energy’s centrale kraftværker i henhold til ovenstående tabel.

Kilder

[1] Centrale kraftværker, 28.03.2009, http://www.dongenergy.com/DA/Forretningsaktiviteter/generation/elproduktion/Centrale+kraftvaerker/Centrale_kraftvaerker.htm

[2] DONG’s centrale kraftværker, Produktion og udledninger 2007, http://www.partikelforurening.dk/wp-content/2009-udledninger-fra-dongs-centrale-kraeftvaerker.pdf

No responses yet

« Prev