Jeg har i længe overvejet at investere i en LED-pærer for miljøets og pengepungens skyld, men er ligeså længe blevet holdt tilbage af den meget svingende kvalitet gående fra middel god til elendig. Efter lang tids søgen på nettet, blev konklusionen at pt. kun Philips eller OSRAM umiddelbart er i stand til at levere en kvalitetsmæssig i orden erstatning for en almindelig 60 W glødepære. Valget faldt på OSRAM LED Parathom Pro 12 W købt til 312 kr. fra led lampen laden igennem Amazon.com’s tyske hjemmeside. Pæren var cirka hundrede kroner billigere end Philips’ tilsvarende pære.

Efter en uges tid modtog jeg pæren, hvorefter den straks blev installeret. Lyset syntes i starten relativt kunstig, lidt i stil med en sparepære, men dette skyldes formentligt primært det kraftigere lys end fra glødepæren. LED-pæren afgiver generelt mere lys nedad og skråt ud til siden end den almindelige glødepære, som det tydeligt fremgår af ovenstående billede. Faktisk giver LED-pæren næsten tre gange så meget lys på bordet i forhold til en 60 W glødepære. Til ovenstående benyttelse i køkkenet giver pæren et kraftigere og bedre afgrænset lys end glødepæren. I forhold til sparepærer af den bedste kvalitet, giver denne OSRAM LED-pære et absolut bedre lys og afgiver fuld styrke med det samme uden tidsforsinkelse i tænding. OSRAM angiver at pæren endvidere kan bruges med en lysdæmper, hvilket dog ikke er afprøvet. Eneste større ulemper er at pæren er ret tung (181 gram) og som øverste billede angiver – en del større end almindelige glødepærer, hvilket begrænser pærens brugbarhed, fx passer pæren sandsynligvis ikke i en PH-lampe.

For en god ordens skyld blev lysstyrken på bordet målt med et Elma 1335 digitalt luxmeter og kameraet brugte samme indstillinger til begge billeder – 1/50 lukketid, blænde 2.8 og samme hvidbalance.

Udfra ovenstående tabel ses at ved at skifte en 60 W glødepære ud med den testede OSRAM LED-pære, vil man over hele LED-pærens levetid kunne nedsætte sin partikeludledning med næsten et kg SO₂, NO_x og kviksølv. I tilgift indeholder LED-pærer heller ikke kviksølv, som normale sparepærer gør, og der kan spares ca. 100 kroner for hver 1000 brændetimer på elregningen, hvilket så absolut også er værd at tage med.

Pæren har indfriet forventningerne; den giver en relativt varmt lys og bedre lys end gængse sparepærer. Til brug som rumbelysning er pæren fin, men jeg ville nok ikke vælge den til arbejdsbordet, hvor en halogenpære stadig er at foretrække pga. de bedre farveegenskaber.

Kilder

[1] Udregnet på basis af udledningen fra DONG’s centrale kraftværker i 2007 og 25.000 brændetimer; http://www.partikelforurening.dk/wp-content/2009-udledninger-fra-dongs-centrale-kraeftvaerker.pdf

I Danmarks Radios P1-udsendelse Kilma og Miljøs udsendelse “Den glemte atomulykke” får man det indtryk at flere atomulykker på det atomare oparbejdningsanlæg Majak (fyrtårn på russisk), er den primære årsag til en større risiko for sygdom og en markant lavere gennemsnitslevealder i byen Chelyabinsk i Sibirien. I programmet angives den gennemsnitlige levealder for mænd til 51 år, til sammenligning er den gennemsnitlige levealder for mænd i Danmark 77 år.[1]

Selvom den radioaktive forurening fra Majak unægteligt er kraftigt medvirkende til problemerne med Chelyabinsk befolknings helbred, må det antages at dette ikke dækker over hele sandheden. Formentligt må der være flere medvirkende årsager, hvoraf den kraftige industrielle udledning af farlige partikler kan være en af de medvirkende årsag til folks skræntende helbred.

Chelyabinks officielle hjemmeside skriver følgende:[2]

I de seneste år er der observeret en positiv bevægelse mod en reduktion af  virksomhedernes udledninger. Dvs. i 2008 udgjorde udledningerne fra  industrivirksomhederne til Chelyabinsks atmosfære omkring 127 tusinde tons forurenede substanser, hvilket var 13 % mindre end i 2007. Og det var ikke kun i forbindelse med en begyndende reduktion af produktionen, men også pga. af miljøbeskyttende tiltag.  Hovedparten af byens forurenede luft stammer fra OAO “ChMR” (Chelyabinsk Stålværk, red), OAO “ChEMK” (Chelyabinsk Elektrostålværk), OAO “TGK-10” (nu Fortum; energiproduktion, red).

Denne forurening svarer til mere end 6,5 gange forureningen af støv, NO_x og SO₂ fra samtlige af DONG’s centrale kraftværker i Danmark.[3] Jævnfør Wikipedias russiske side om Chelyabinsk er ovenstående udledning dog primært udledt af byens 340 tusinde registrede køretøjer.[4]

Forureningsproblemet er yderligere forværret pga. en dårlig placering af byens industrivirksomheder. For eksempel er Chelyabinsk Elektrostålværk placeret lige i centrum af byen. En tredjedel af dagene i året er helt vindstille og derfor bliver udledningen liggende i en dyne i og over byen.[4]

Kilder

[1] Danmark Statistik; Middellevetid for 0-årige for hele landet i 2008/2009.

[2] Состояние экологии в городе Челябикске; Den miljømæssige status i byen Chelyabinsk. Chelyabinsks bystyres hjemmeside, hentet den 18.06.2010, http://www.cheladmin.ru/content/3130

[3] DONG’s centrale kraftværker, Produktion og udledninger 2007, http://www.partikelforurening.dk/wp-content/2009-udledninger-fra-dongs-centrale-kraeftvaerker.pdf

[4] Челябинск; Chelyabinsk. Wikipedia, hentet den 18.06.2010, http://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%A7%D0%B5%D0%BB%D1%8F%D0%B1%D0%B8%D0%BD%D1%81%D0%BA

Mange lande deltog i WWF’s Earth Hour som løb af stablen den 28. april i år og som i Danmark havde sloganet “Sluk lyset Danmark”. Moskva deltog også i dette arrangement støttet op af Moskvas bystyre. Selvom lyset blev slukket på alle store broer i Moskvas centrum, samt en del store bygningsværker heriblandt Moskvas 240 meter høje statsuniversitet, forblev Den Røde Plads badet i lys.[1] Billedet herover er taget kl. 21.11 under Earth Hour og det symboliserer meget bedre den reelle situation i Rusland i dag. Som et yderligere eksempel kan nævnes at selvom Moskvas bystyre bakkede op om arrangementet havde de ikke slukket deres facadebelysning på Moskvas gamle rådhus på Tverskaya.

Den reelle situation i Rusland er at kraftværkerne er udslidte og energiforbruget meget højt. Til sammenligning brugte Rusland 601 tusind tons olieækvivalent energi per én million USD BNP, mens Danmark kun brugte 151 tusind tons olieækvivalent energi per én million USD BNP.[2] Populært sagt så bruger Rusland altså 4 gange så meget energi på at producere den samme værdi som Danmark.

I en sammenligning mellem Moskvas energiselskab Mosenergo og danske DONG Energy’s udledning af

SO₂ og

NO_x per kWh er der fundet en udledning som er mellem 23 % og 38 % højere fra Mosenergos kraftværker i forhold til DONG Energy’s centrale kraftværker:[3]

Set i det lys burde opbakningen til Earth Hour og energibesparelser være meget højere i Rusland.

Kilder

[1] WWF Russia, About Earth Hour, hentet 05.04.2009,
http://www.wwf.ru/ea2009/about/

[2] World Resources Institute, EarthTrends Country Profiles 2003 (oplyste tal er fra 1999),
http://earthtrends.wri.org/

[3] Sammenligning af udledninger af

SO₂ og NO_x mellem DONG’s centrale kraftværker og russiske Mosenergos kraftværker (2007),
http://www.partikelforurening.dk/wp-content/2009-sammenligning-dong-mosenergo.pdf